Ændringer i kontooplysninger

Dine virksomhedsoplysninger, såvel som dine personlige oplysninger, skal altid være opdaterede, da disse oplysninger bruges til at bekræfte din identitet. Her er en vejledning til at rette dine oplysninger.

Mest almindelige ændringer

Ændre din Bankkonto.
Du kan ændre dine bankkontooplysninger ved at følge vores trindinddelte vejledning her.
Skift af e-mailadresse
Hvis du vil ændre e-mailadressen, der er tilknyttet din SumUp-konto, så send en e-mail til vores Support team. E-mailen skal komme fra den oprindelige e-mailadresse, du brugte da du registrerede dig hos os, og den skal indeholde din nye e-mailadresse. Vi ændrer den og sender dig en bekræftelse til din nye e-mailadresse.

Hvis det ikke er muligt (hvis du f.eks. ikke har adgang til din gamle e-mailkonto), kan du sende din anmodning til os direkte fra dit sumup.me- dashboard. Når ændringen er foretaget, modtager du en bekræftelse via e-mail.

Hvis du har brug for at ændre din adgangskode, kan du finde en trininddelt vejledning om, hvordan man gør her.
Ændring af telefonnummer
Du kan ændre dit firma- eller mobiltelefonnummer ved at sende en e-mailanmodning til vores Support team. Vi retter det nummer, du vil have ændret, og giver dig besked, når det er sket. Sørg for at skrive, hvilket nummer du vil have ændret.

Bemærk: En ændring i dit mobiltelefonnummer påvirker ikke din kortlæser eller dine transaktioner på nogen måde. Vi skal kun bruge dit mobilnummer til at kontakte dig.

Personlige oplysninger

Vores Support team hjælper dig med at holde dine personlige oplysninger opdateret.

Ændring af personlig adresse
Hvis du vil ændre din adresse, skal du sende os et dokument, der indeholder din nye adresse. Dokumentet må ikke være ældre end 6 måneder. Indsend et af følgende dokumenter med din aktuelle adresse vist via e-mail: En kopi af en forbrugsregning, en elektricitetsregning eller en telefonregning for en fastnetstelefon eller et andet officielt brev.
Så snart vi har modtaget et bevis på din adresse, ændrer vi din adresse og sender dig en bekræftelse.

Bemærk: Du kan overstrege brødteksten i dokumentet for at beskytte dine personlige oplysninger.
Ændring af personlige oplysninger
For at kunne ændre eller rette dine personlige oplysninger skal vi bruge et billede af dit ID (både forside og bagside), kørekort (både forside og bagside) eller pas via e-mail. Sørg for, at alle oplysninger er tydelige og letlæselige.
Hvis du ønsker at ændre et navn, kan du også sende en navneændrings- eller vielsesattest.
Så snart vi har modtaget dit dokument, ændrer vi dine oplysninger og sender dig en bekræftelse.
Ændring af kvitteringsoplysninger
Dine kvitteringer viser kontaktoplysningerne til din virksomhed. SumUp giver sine enkeltmandsvirksomheder mulighed for at ændre kvitteringsoplysningerne, så de ikke viser deres fulde personlige adresse. Kontakt vores Support team for at anmode om sådanne ændringer.

Hvis du ønsker at tilføje din virksomheds logo til dine kvitteringer, skal du sende en fil (JPEG, PNG, BMP), som ikke er større end 10 MB via e-mail til vores Support team. Vi uploader gerne dit logo.

Hvis du af lovgivningsmæssige ¨årsager skal tilføje dit skatte-ID, kan du ganske enkelt sende os dit skatte-ID (xxxx/xxxx/xxx) via e-mail. Så tilføjer vi det til din kvittering.

Du modtager en bekræftelse af eventuelle ændringer via e-mail.

Virksomhedsoplysninger

Det er ikke kun vigtigt at holde virksomhedsoplysninger opdaterede på dine kunders kvitteringer, det er også et lovkrav. SumUp hjælper dig med at sikre, at dine virksomhedsoplysninger er korrekte.

Ændring af virksomhedsnavn eller -adresse
Virksomheder af anden juridisk type end enkeltmandsvirksomhed:
Hvis du ønsker at ændre virksomhedsnavnet eller -adressen under din SumUp-konto, skal vi bruge en kopi af dit officielle virksomhedsregistreringsdokument (som indeholder det ønskede virksomhedsnavn eller -adresse). Send en kopi til vores Support team via e-mail. Vi ændrer derefter navnet i vores database.

Enkeltmandsvirksomhed:
Du kan anmode om at ændre virksomhedsnavnet under din SumUp-konto via e-mail. Du kan ændre din virksomhedsadresse ved at sende os en kopi af en leverandørs faktura eller et link til en online tilstedeværelse, som f.eks. en hjemmeside med en juridisk meddelelse eller en professionel Facebook-side. Vi bekræfter derefter ændringen via e-mail.
Ændring af virksomhedens underskriver
Hvis du vil ændre underskriveren for en virksomheds SumUp-konto, skal du sende os ID tilhørende en leder i virksomheden i henhold til virksomhedsregistreringen og en fuldmagt med navnet på den nye underskriver underskrevet af førnævnte leder via e-mail. Når ændringen er foretaget, modtager du en bekræftelse via e-mail.

Ændring af juridisk type
Sager om ændring af juridisk type vil blive vurderet på individuel basis. Send os dine nye virksomhedsregistreringsdokumenter via e-mail, og angiv årsagen til denne ændring. Vi bekræfter ændringen via e-mail.

Bemærk: Vær opmærksom på, at vi kan bede dig om yderligere dokumenter.
Tilføjelse af dit momsnummer
Vi tilføjer gerne dine momsoplysninger, når du har sendt dem til vores Support team via e-mail. Vi bekræfter ændringen via e-mail.

Bemærk: Dit momsnummer starter med en landekode på 2 bogstaver efterfulgt af 10 cifre.

Værd at vide

Lukning af din SumUp-konto

Hvis du ønsker at lukke eller slette din SumUp-konto, skal du sende en e-mail til vores Support team, for de er de eneste, der kan lukke din konto for dig. Skriv tydeligt, om du vil lukke eller slette din SumUp-konto.

Bemærk: Sørg for, at du har gemt alle nødvendige udbetalingsrapporter på forhånd.

Var denne artikel en hjælp?

Fandt du ikke hvad du ledte efter?

Kontakt Os

Artikler i denne sektion