Sikkerhedsstandarder

For at beskytte dine transaktioner mod, at tredjeparter opnår uautoriseret adgang, drives SumUp i overensstemmelse med de højeste sikkerhedsstandarder i kortbetalingsbranchen:

  • PCI-DSS (Payment Card Industry Data Security Standard) er den højeste datasikkerhedsstandard, der anvendes i kreditkortbranchen vedrørende dataoverførsel og datalagring.

  • SSL (Secure Socket Layer) og TLS (Transport Layer Security) er 'krypteringsprotokoller', som beskytter data, der overføres via internettet. Vi bruger 256-bit kryptering, det højest mulige niveau i øjeblikket.

  • PGP (Pretty Good Privacy) er en international standard for sikker opbevaring af personlige data.

Indsamlede oplysninger

Når du opretter en SumUp-profil, har vi brug for følgende oplysninger:

  • For- og efternavn

  • Adresse/placering

  • Telefonnummer

  • E-mailadresse

  • Virksomhedsoplysninger

  • Bankkontooplysninger

  • Andre relaterede oplysninger afhængigt af virksomhedstype

For at udføre de nødvendige verificeringsprocesser på et senere tidspunkt kan vi anmode om yderligere personlige oplysninger fra dig eller fra tredjepartsverificeringstjenester, som vi har indgået kontrakt med.

Bemærk:

Vi kan, hvis det bliver nødvendigt, bede om din e-mailadresse for at identificere din profil, men SumUp vil aldrig bede dig om din adgangskode. Du må aldrig under nogen omstændigheder give andre din adgangskode over telefonen eller via e-mail.

Når du bruger SumUp til at modtage kortbetalinger, indsamler vi oplysninger om transaktionen og dens placering. Vi kan også indsamle oplysninger i forbindelse med din kommunikation med vores kundeservice. SumUp deler dog aldrig disse oplysninger med tredjeparter, undtagen hvis det er nødvendigt for at behandle transaktioner.

SumUp sælger eller udlejer ikke dine personlige oplysninger til tredjeparter. For at behandle betalinger på en sikker måde (f.eks. til forebyggelse af svindel) og for at kunne levere vores tjeneste er det nødvendigt, at vi deler nogle af betalingsoplysningerne med partnervirksomheder.

Yderligere oplysninger

Hos SumUp har din og dine kunders økonomiske sikkerhed altid højeste prioritet. Derfor kan vi lejlighedsvis bede dig om at give os yderligere oplysninger om specifikke kortbetalinger, som du behandler ved hjælp af SumUps tjenester. Disse anmodninger er meget sjældne og foretages for at beskytte din profil og de kortholdere, du handler med. I disse tilfælde kan SumUp anmode om yderligere oplysninger om de varer og/eller tjenester, du leverer, fakturaer for specifikke transaktioner og kontaktoplysninger (hvis de er tilgængelige) til din kunde, så vi kan verificere betalingen.

Netværkssikkerhed og teknologi

Da SumUp-enheden krypterer alle oplysninger, imens den aflæser kortet, gemmes der aldrig ukrypterede data på kortlæseren og din smartphone/tablet under transaktionsprocessen. Vores team arbejder hårdt for din sikkerhed, og derfor opdaterer vi konstant alle systemer for at sikre, at vi leverer et passende beskyttelsesniveau. Desuden træffer vi forebyggende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre vores system og beskytte vores kunders data. Derfor har vi kvalificerede interne og eksterne teams, som regelmæssigt tester vores sikkerhedssystemer, og følsomme data er til enhver tid underlagt strenge kontroller.

Mobile enheder og sikre betalinger

SumUp-betalinger behandles i overensstemmelse med branchens højeste standarder for sikkerhed. SumUps transaktionsproces sikrer, at alle data krypteres og overføres til vores sikre betalingsserver.

Derudover gemmer SumUp aldrig følsomme data på mobile enheder, som f.eks. din smartphone, tablet eller kortlæser.