Utilstrækkelige midler 

Hvis din SumUp Card-saldo ikke er tilstrækkelig til at dække omkostningerne ved transaktionen, vil dit betalingsforsøg mislykkes. Kontroller din tilgængelige saldo, eller skift udbetalingsmetode for at tilføre flere penge.

Forkert PIN

Hvis du indtaster den forkerte PIN-kode, kan betalingen ikke godkendes, og den gennemføres derfor ikke. Du kan hurtigt og nemt ændre din PIN-kode med din SumUp-profil, hvis du har glemt den.

Transaktionsgrænser

Vi fastsætter transaktionsgrænser for dit kort for at sikre dig, hvis du skulle miste dit kort, eller hvis det bliver stjålet.

  • I butik: €3.000 pr. transaktion og €15.000 kr. pr. dag

  • Online: €3.000 pr. betaling og €15.000 pr. dag

  • Hæveautomat: €500 pr. kontanthævning og €2.000 pr. dag

Kortgrænser anvendes i EUR

Tjek dagens omregningskurs for at være sikker på, hvad din grænse er.

Bemærk:

Under visse omstændigheder er det muligt at ændre grænserne for dit SumUp Card ved at kontakte vores Support Team.

Blokeret kort

Med SumUp kan du blokere dit kort midlertidigt for at beskytte det, hvis du har forlagt det, eller hvis det er blevet stjålet. Hvis dit kort er midlertidigt blokeret, er du nødt til at fjerne blokeringen af kortet, før du kan fortsætte med at bruge det.

Hvis du mener, at dit kort er blevet blokeret permanent, kan du få hjælp ved at kontakte vores Support Team.

Stærk kundeautentificering (SCA) ikke aktiveret

Stærk kundeautentificering (SCA) godkender transaktioner, hvor kortet ikke er til stede, for at forebygge svindel. Når du aktiverer SCA, skal du bekræfte betalingen i SumUp Appen, når du foretager et køb. Uden denne bekræftelse gennemføres transaktionen ikke.

Hvis du stadig ikke kan foretage et køb, efter at du har aktiveret stærk kundeautentificering, skal du enten kontakte den butik, som du køber fra, bruge en anden betalingsmetode eller prøve med en anden internetbrowser.

Mistænkelig aktivitet

For at beskytte dig mod svigagtig brug af dit kort kan både kortudstederen og indløseren afvise en transaktion, hvis der registreres mistænkelig aktivitet.