Avanceret giver dig mulighed for at lave produktsæt og hylder, således, at du altid har din samlede produktstyring ét sted og derfor kan sælge hurtigere. 

Avanceret

Avanceret gør det muligt for dig at oprette et produkt-bibliotek, der indeholder alle de produkter, du sælger. Du kan aktivere og deaktivere Avanceret i din SumUp app. Når Avanceret er slået til, kan du oprette forskellige hylder med dine produkter i deres forskellighed og med de dertilhørende momssatser.

Her er en trinvis guide til, hvordan du slår Avanceret til:

  1. Åbn SumUp app’en på din enhed og log ind med dine kontooplysninger.
  2. Tryk på fanen “Konto” (iOS) eller menusymbolet (Android) øverst i venstre hjørne.
  3. Tryk på “Avanceret” for at skifte til Avanceret.
  4. Så er du klar! Du er nu klar til at opsætte din produktstyring.

Modtag betalinger med avanceret

Efter du har oprettet dine produkthylder og tilføjet nogle produkter, kan du begynde at bruge dem i dine daglige salg for at gøre din forretning mere effektiv.

Vi viser dig, hvordan du modtager betalinger med Avanceret slået til:

  1. Log ind på din SumUp konto med dine konto-oplysninger.
  2. Hvis Avanceret er slået til, åbner app’en automatisk din første hylde. Vælg det produkt, som du ønsker at sælge. Hvis det produkt, som du ønsker at sælge, er på en anden hylde, kan du skifte hylde ved at swipe enten til højre eller til venstre.
  3. Klik på produktet. Hvis du har gemt mere end en version, kan du nu vælge, hvilken version du vil sælge.
  4. Produktet er nu gemt i din indkøbskurv, som du finder øverst i højre hjørne (iOS) eller i bunden (Android). Hvis du ønsker at tilføje yderligere produkter til dit salg, så gentag trin nr. 3. Hvis du er klar til at tjekke ud, så klik på indkøbskurven øverst i højre hjørne.
  5. En side åbner med en kort oversigt over dit salg. Har du glemt at tilføje et produkt? Intet problem, tryk på "Tilbage" hvorefter du kommer tilbage til din hylde. Hvis du klikker på “Afbryd” (iOS) eller papirkurvs-symbolet (Android) øverst i højre hjørne, ryddes alt fra kurven og du kan begynde igen med et helt nyt salg. Ser alt ok ud? Tap “Betal” knappen nederst. Du kan nu vælge betalingsmetode.
  6. Din kunde kan betale med kort eller kontant. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om, hvordan du slår kontant-betaling til og modtager sådanne betalinger, så klik her.
  7. Hvis du valgte “Kortbetalinger”, så tap, swipe eller indsæt et kort og lad din kunde godkende betalingen. Du kan sågar sende dem en kvittering. Klik her for en udførlig guide til, hvordan du modtager kortbetalinger.
  8. Tillykke! Du har nu lavet dit første salg med Avanceret slået til.       

     

     

     

    Produkstyring

    Opret Produkt

    Med Avanceret slået til kan, du oprette og styre produkter. Klik på konto i din app (iOS: “Konto” knappen, Android: menusymbolet øverst i venstre hjørne). Vær sikker på, at “Avanceret” er slået til og tryk på “Produktstyring”.

    Til at begynde med kan det måske virke kompliceret at opsætte produktstyring, men vi hjælper dig, skridt for skridt. Ingen grund til bekymring.

    1. Hvis du trykker på “Produktstyring” åbner din hylde automatisk og du har nu mulighed for at oprette et nyt produkt. Tryk på “Nyt produkt”.
    2. Et vindue åbner, der beder dig om yderligere oplysninger om produktet. For at indtaste navnet på produktet, skal du trykke på “Produktnavn” og indtaste det navn, som du ønsker produktet skal have.
    3. Derefter kan du enten indtaste en enkelt pris i det relevante felt eller flere forskellige versioner med navne såsom "lille", "medium" eller "stor" og angive en pris for hver af disse.
    4. Du kan også vælge en momssats for hver produkt. Hvis du vil ændre momssatser, så tag et kig her.
    5. Hvis du bruger iOS er standard ikonet det første bogstav i produktets navn. Hvis du ønsker at ændre ikon, så tryk på ikonet. Du har nu mulighed for at vælge en anden farve for bogstavet. Vælg en farve og tryk på “Færdig” for at gemme dine ændringer. Du kan også skifte ikonet ud med et billede, der allerede er gemt i din enheds bibliotek eller tage et billede med enhedens kamera. Klik på “Foto” og du kan nu enten vælge eller tage et foto. Tryk “Færdig” for at gemme dine ændringer.Hvis du bruger en Android telefon eller tablet og ønsker at skifte ikonet, så tryk på produktet hvorefter der kommer et kamerasymbol frem øverst i højre hjørne. Ved at trykke på kamerasymbolet, får du mulighed for at ændre farven på bogstavet eller at tage et billede med din enheds kamera eller uploade et billede fra din enheds bibliotek.
    6. Hvis du er tilfreds med dine produktoplysninger, så tryk “Arkiver”.
    7. Sådan! Du kan nu gå tilbage til din home screen og dit produkt er klar.

    Flyt produkter

    Hvis du ønsker at flytte et produkt fra en hylde til en anden, så gå til "Produktstyring" i menuen. Du kan enten kigge efter et produkt på dettes hylde eller swipe helt til venstre, hvor du finder en liste med alle dine produkter sorteret alfabetisk. Du kan også søge efter et specifikt produkt på denne liste.

    Hvis du ønsker at flytte et produkt og du bruger iOS, så klik på produkter og du får adgang til produkt-oplysningerne. Over momssats knapperne, finder du feltet “Vælg hylde”. Tryk på knappen og vælg den hylde, som du ønsker at flytte produktet til.

    Hvis du bruger Android, så tryk let på produkt-ikonet og du vil se en besked der hedder “Flyt produkt til…”. Du kan nu vælge den hylde, som du ønsker at flytte produktet til.

 Sådan! Du finder nu produktet på den hylde, du har valgt.



    Slet produkter

    Hvis du ønsker at slette et produkt, skal du trykke på “Produktstyring” i din menu. Tryk på det produkt, som du ønsker at slette og siden med produktoplysninger åbner igen.

    Hvis du bruger en iOS enhed, er der en knappe, der hedder “Slet produkt” markeret med  rødt nederst på siden. Hvis du bruger en Android enhed, så tryk “Slet” øverst i sidens højre hjørne.

    Hylder

    Hvis du har en standard “Min hylde”, kan du oprette flere forskellige hylder (f.eks. en hylde med drinks, en med kager eller en med sandwiches osv.) og flytte produkter fra en hylde til en anden.

    Imens du sælger kan du hurtigt skifte mellem hylder med en swipende bevægelse.

    Opret produkt hylde

    For at oprette en ny hylde skal du gå ind i “Produktstyring” i menuen. Hvis du bruger iOS, så tryk på “Rediger hylder” knappen under “Min hylde”.  En drop-down menu kommer nu frem, der gør det muligt at oprette en ny hylde ved at indtaste navnet på den nye hylde i “Indtast hyldenavn” feltet. F.eks. kan du tilføje en hylde, der hedder "Mad", så du har alle dine forskellige madprodukter ét sted. Gem hylden ved at trykke på “Færdig”.Hvis du bruger Android, så tryk på de tre prikker øverst i højre hjørne. Derefter kommer en menu med muligheden “Ny hylde” frem. Du kan nu give hylden et navn og trykke på  “OK” og vupti - så er du klar!

    Omdøb eller slet en produkthylde

    Gå ind i 'Produktstyring' og vælg knappen 'Rediger hylder', der findes øverst i app’en.

    Hvis du bruger en iOS enhed, kommer der en drop-down menu frem. Klik på "Rediger" 'øverst i venstre hjørne. Du kan slette en hylde ved at klikke på den røde knappen ved siden af hyldens navn og du kan omdøbe en hylde ved at klikke på selve hylden. 

Hvis du bruger en Android enhed, så gå til den hylde, som du ønsker at redigere, ved at swipe igennem de hylder, som du har oprettet. Hvis du klikker på papirkurvs-ikonet øverst i højre hjørne, har du mulighed for at slette den valgte hylde. Hvis du klikker på pensel-ikonet øverst i højre hjørne, har du mulighed for at omdøbe hylden.




    Skatter

    Under “Skatter”, som du finder under “Produktstyring”, kan du kontrollere dine momssatser. Når du klikker på  “Skatter” for første gang, bliver du mødt med standard momssatsen i det land, din SumUp konto er knyttet til. Vær venligst opmærksom på, at denne liste ikke nødvendigvis er komplet og at du skal sikre dig, at du vælger den korrekte momssats for det produkt, som du sælger.

    Du kan let tilføje eller redigere momssatser. Hvis du bruger iOS, så klik på “Rediger” øverst i højre hjørne og du kan nu tilføje eller redigere momssatser. Indtast blot den nye momssats og klik på “OK” for at bekræfte. Hvis du vil ændre en momssats, så tryk på det felt, som du ønsker at redigere. Hvis du ønsker at slette en momssats, så tryk på det røde ikon til venstre.Hvis du bruger Android, så tryk på det felt, som du ønsker at redigere. Du kan nu ændre oplysningerne eller slette dem ved at trykke på “X” symbolet, der er ved siden af momssatsens navn. Hvis du ønsker at gemme dine ændringer, så tryk på “Færdig” eller gem-ikonet øverst i højre hjørne.

    Du kan vælge om momssatsen skal inkluderes i prisen. Hvis du beslutter, at momssatsen ikke skal inkluderes i enhedsprisen, så tilføjes momsen til det fulde beløb efter produkterne er i indkøbskurven (præcis som detailprodukter sælges i USA).Hvis du bruger iOS, kan du benytte skifteren nederst for enten at inkludere eller ekskludere moms og hvis du bruger Android, så slå enten “Inklusiv Moms” feltet til eller fra.

    Hvis du ikke er momsregistreret eller ønsker at fjerne standardraten, så rediger momsraten, således at den lyder på 0%.

Var denne artikel en hjælp?

Fandt du ikke hvad du ledte efter?

Kontakt Os

Artikler i denne sektion